Århus-bugten skal være vores lokale spisekammer

Enhedslisten vil have Århus-bugten tilbage som vores store grønne spisekammer, hvor vandet er rent og hvor der kan dyrkes tang samt fanges fisk og skaldyr af lokale fiskere. Disse gode og sunde fødevarer kan sælges fra fiskekuttere på havnen og på markeder i byen.

Pressemeddelelse, 20.9.2017, Enhedslisten Århus Midtby

Århus-bugten er naturens gave til alle os århusianere. Men vi er nødt til aktivt at tage vare på denne rigdom. Det betyder, at alt fiskeri med bundtrawl skal stoppes, at alle planer om havbrug skal standses, og at vi skal standse forurening med sprøjtegift af de vandløb, der løber ud i bugten.
For at sætte fokus på Århus-bugten som vores store grønne spisekammer holdes event:

Spis Århus-bugten
Lørdag d. 23. september kl. 12-15 på Pustervig i Århus

Her vil Enhedslisten Århus Midtby skabe torvestemning med fokus på Århus-bugten som vores store grønne spisekammer. Vi laver mad med skaldyr, rejer og tang og uddeler smagsprøver. Vi er klar med kaffe og økologiske kager. Vi står med et bord fyldt med nogle af de lækre grøntsager, der dyrkes lokalt og kan sælges på markeder i byen. Vi er parate med facts og oplysning om rent drikkevand, der kræver beskyttelse af grundvand og vandløb. – PRESSEN ER VELKOMMEN.

Enhedslisten siger:
– Ja til et grønt spisekammer i Århus-bugten.
– Nej til bundtrawl og havbrug i Århus-bugten
– Ja til rent drikkevand – beskyt vandløb og grundvand