Regional valgprogram

For lighed i sundhed, sammenhæng og høj faglighed i opgavevaretagelse. For demokrati og dialog om fremtidens sundhedsvæsen og fremtidens arbejdsmarked og sikring af en grøn omstilling.

Indhold

Region Midtjylland er én af fem regioner i landet. I de ti år, de har eksisteret, har der været flere forsøg fra borgerlig side på at aflive dem. Enhedslisten synes heller ikke det ud fra et demokratisk og organisatoriske aspekt er den bedste konstruktion, men vi forsvarer deres eksistens og arbejder på at gøre konstruktionen bedre. Alternativet, nedlæggelse af regionerne, vil føre til en højere grad af centralisering og dermed en ringere mulighed for borgere til at øve indflydelse på de områder, som regionerne beskæftiger sig med. Her er sundheds- og sygehusvæsnet langt det største. Enhedslisten ser ikke for nuværende alternativer til, at det er regionerne, der har ansvaret for dette vigtige område. Til gengæld ser vi gerne, at regionerne får bedre muligheder for at opprioritere kvaliteten samt afskaffe brugerbetaling i sundheds- og sygehusvæsnet bl.a. ved at regionerne kan udskrive skat, så de ikke alene er afhængige af den økonomi, som en finansminister mener, vil være tilstrækkelig. EL arbejder stadig for, at regionen får udvidet sit arbejdsområde der, hvor kommunerne ikke har løst opgaverne ordentligt. Det kunne tilladelser og dispensationer indenfor natur- og miljøområdet og institutioner borgere med for vidtgående handicaps.

Hvem styrer reelt vores sundhedsvæsen?

Der er et dilemma mellem Folketingets og den til enhver tid siddende regerings ønske om at styre udviklingen i vores sundheds- og sygehusvæsen og regionsrådenes muligheder for selv at prioritere og styre kvalitet og udvikling. Det er der flere årsager til: Gennem flere år er der indgået økonomiaftaler mellem finansministeren og Danske Regioner, som indebærer krav om 2% effektivisering (læs: besparelser). Der til kommer, at et folketingsflertal har besluttet, at alle har ret til behandling/behandlingsplan på et sygehus indenfor 30 dage uanset sygdommens alvor. Hvis ikke det kan klares på et offentligt sygehus, har borgeren ret til behandling på et privathospital betalt af regionens kasse. Endelig for det tredje er det blevet kutyme, at der i Folketinget vedtages forskellige behandlingsforløb i form af kræftpakker, hjertepakker og diverse screeninger, som binder regionernes økonomi og vanskeliggør hospitalernes sundhedsfaglige vurderinger og prioriteringer. Alt i alt efterlader det regionsrådene med et meget lille råderum. Ydermere er regionernes økonomi presset af nye dyre behandlinger og stigende medicinpriser. Enhedslisten hilser naturligvis behandlingsmæssige landvindinger velkomne og mener, at vi altid skal give patienten den bedste behandlingsmulighed. Vi håber Medicinrådet, som er etableret fra januar 2017 kan bidrage til at dæmpe medicinprisernes himmelflugt, men vi mener også, der bør tages mere håndfast fat om medicinalindustriens voldsomme profitter, og det er til gengæld en sag for Folketinget.
Enhedslisten mener at der skal ske mere forskning ud fra en human- natur og samfundsfaglig tilgang.
Enhedslisten mener, at alternativ behandling og naturmedicin skal udvikles og øges.
Enhedslisten foreslår forsøg med: Offentlig produktion af medicin samt forskning i og forsøg med akupunktur og medicinsk cannabis.

Et andet område, hvor finansministeriets centrale styring kommer til udtryk er i sygehusbyggerierne. Det er i den tidligere VK-regeringstid besluttet, at der skal bygges ’supersygehuse’. Her i regionen drejer det sig primært om byggeri i Skejby og i Gødstrup, men også store om- og tilbygninger i Viborg, Randers og Horsens. Det er på mange måder rigtig godt med nye sygehuse, der er indrettet efter nutidens behov. Det er godt for både patienter og ansatte. Men der har været – og er – mange problemer med at få økonomien i byggerierne til at hænge sammen. De penge, der oprindeligt blev afsat til sygehusbyggerierne, er ikke blevet tilstrækkeligt reguleret for pris- og lønstigninger. Trods ihærdige forsøg på at få forskellige finansministre til at sikre økonomien, er det ikke lykkedes. Det har ført til, at det har været nødvendigt for regionen at spare undervejs med reduktioner i både kvalitet og omfang til følge. Der knyttes sig desuden et krav om 8% effektivisering (besparelse) når de nye sygehuse tages i brug. En så voldsom besparelse kan ikke effektueres fra den ene dag til den anden, og derfor er besparelserne allerede blevet delvist indarbejdet i budgetterne for de berørte sygehuse. Ud over det generelle krav om 2% effektivisering har dette ført til et yderligere pres på personalet. Også selve flytningen fra de gamle sygehuse til nye vil forøge presset, idet der ikke er afsat ekstra tid og økonomi til at gennemføre den.

Kort sagt er det meget afgørende for vores sundheds- og sygehusvæsen, hvordan sammensætningen af politikere er på Christiansborg. Men selv det lille råderum, der er i regionerne, vil Enhedslisten udnytte. Vores repræsentanter i regionerne arbejder desuden tæt sammen med vores folketingspolitikere, for

det er et fælles anliggende at vores sundheds- og sygehusvæsen bliver af høj kvalitet, at det forbliver finansieret og betalt over skatten, og at der bliver fokus på at mindske den sociale ulighed overalt i sundhedsvæsnet.

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ser sundhed som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom.

Vi går derfor i Enhedslisten ud fra et helhedssyn på menneskets sundhed og ser en sammenhæng mellem samfundsforhold og sundhed. Vi arbejder for lighed i sundhed, både når det gælder økonomisk formåen, og når det gælder mulighederne for at komme til orde og blive hørt.

Enhedslistens valgte politikere i byråd, regionsråd og Folketing arbejder sammen om at sikre sammenhæng i og tilgængelighed til sundhedsvæsnet for alle borgere. Vi støtter varmt Region Midtjyllands målsætning om, at patienten skal være i centrum og sikres mulighed for indflydelse på egen behandling. Vi tror, at en åbenhed og lydhørhed overfor patienternes syn på, hvordan vores sundhedsvæsen kan forbedres, kan føre til endnu bedre behandlingsforløb, som f.eks. når tidligere patienter ansattes i nogle timer på et hospital til at snakke med indlagte og give gode råd til ansatte. Vi er meget tilfredse, fordi der endelig med etableringen af Sociolancen i december 2016 er taget et konkret skridt til at forbedre vilkårene for at de socialt mest udsatte kan få sundhedsfaglig hjælp.

  • Vi ønsker at ordningen med Sociolancen følges, udbygges og udbredes hurtigst muligt til hele regionen.

Vi vil bidrage til at binde de tre ben i vores sundhedsvæsen – praktiserende læger, kommuner og sygehuse – endnu bedre sammen, så ingen oplever at havne i et tomrum mellem de tre ben eller blive kastebold mellem dem. Der er mange tiltag allerede for at sikre denne sammenhæng, og vi vil støtte alle yderligere tiltag, der sikrer sammenhængen. Det er ikke befordrende for de gode løsninger, når region og kommuner skændes om hvem, der skal finansiere nye gavnlige tiltag, en fælles pulje til fælles tiltag kan være en løsning på det problem. Større villighed og handlefrihed til at indgå forsøg med etablering af fælles indsatser mellem kommuner og region kan også føre til bedre behandling.

Vi modtager gerne idéer og forslag til nye tiltag fra borgere og sundhedsfagligt personale, til forbedringer eller nye tiltag, der kan give bedre behandlingsforløb eller bedre oplevelse i mødet mellem borger og sundhedsvæsen. Vi bringer gerne idéerne videre, så de kan komme i spil og blive afprøvet. For os er det vigtigt, at vi udvikler et levende og aktivt demokrati, hvor såvel ansatte som borgere kan komme igennem med deres synspunkter, fortællinger og faglige argumentation, når der er forhold, der opleves arbejdsmæssigt og fagligt utilfredsstilende.

Praktiserende læger

Det er den praktiserende læge, der som en del af det nære sundhedsvæsen, er tættest på borgeren. Det er der, man henvender sig først, hvis der opstår problemer med helbredet. Derfor er det vigtigt, at der overalt i regionen er praktiserende læger, som borgerne kan komme til, eller som kan komme til borgerne. Der er i visse områder problemer med få tilstrækkelig lægedækning. Vi støtter de bestræbelser regionen har gjort for at sikre lægedækning ved bl.a. at stille en klinik til rådighed, som en praktiserende læge kan leje sig ind i, så lægen ikke behøver at foretage en stor investering i lokaler mv. som forudsætning for at etablere sig i et måske helt ukendt geografisk område. Hvis systemet med private praktiserende lægepraksis ikke modsvarer samfundets og borgernes behov må de private lægepraksis afløses af offentligt ansatte praktiserende læger i offentlige bygninger.

  • Enhedslisten støtter oprettelse og udbygning af sundhedshuse, hvor flere sundhedsfaglige kompetencer kan samles.

 Vi tror, det er mere tiltrækkende for sundhedsfaglige personer at arbejde i et fagligt og inspirerende fællesskab fremfor i en solopraksis. Sundhedshuse vil også kunne rumme regionsdrevne ambulatorier hvor patienter kan forberedes til en given behandling og afsluttes med kontrol efter en behandling, hvor hospitalspersonale kan rykke ud som en del af det nære sundhedsvæsen. Sundhedshuse kan også rumme jordemoderkonsultationer og efterkontrol af nyfødte børn, fremfor at de nybagte familier skal bruge tid til at køre til regionshospitalerne for at få taget blodprøver og hørekontrol.

  • Enhedslisten ser også gerne forsøg med etablering af sundhedshuse, hvor læger og andet personale er ansat af regionen. Vi vil sammen med vores Folketingsmedlemmer arbejde for at regionerne får større beføjelser når det drejer sig om at sikre lægedækning.
Sygehusene

Vores sygehusvæsen har de seneste 10-15 år undergået store forandringer og er stadig under forandring. Alle små og flere mellemstore sygehuse er nedlagt og graden af specialisering er steget kraftigt.

Til gengæld er det vigtigt, at der er lægebiler, ambulancer og helikoptere som en del af en præhospital indsats, der er bemandet med dygtigt personale. Opgaven er at garantere en hurtig indsats, hvor behandling påbegyndes på stedet eller på vej til hospitalet, og den hurtigst mulige transport til det relevante hospital. Det er Enhedslistens opfattelse, at vi har en god og kvalificeret præhospital indsats, som også bidrager til at skabe tryghed for de borgere, der bor længst væk fra et hospital. Førstehjælperordningerne, som er etableret flere steder i regionen yder også et vigtigt bidrag til at skabe tryghed for de borgere, der bor lidt isoleret. Tilsvarende har det stor betydning at et stigende antal borgere har gennemgået førstehjælpskurser, så de kan yde en indsats på arbejdspladser og i lokalområder, i de situationer hvor medborgere eks. rammes af hjertestop.

Vi har en struktur her i regionen med fem fælles akutmodtagelser – Herning (det bliver senere Gødstrup), Viborg, Randers, Horsens og Aarhus. Tanken er, at stort set alle akut syge, både somatiske og psykiatriske borgere, skal modtages i en af disse fælles akutmodtagelser. Her vil der være dækning med alle speciallæger døgnet rundt. Det er en organisering som er besluttet af Sundhedsstyrelsen og som er dækkende for hele landet. Den kan vi ikke ændre på da det er et folketingsanliggende. Vores holdning er at akutmodtagelsen i Silkeborg og Holstebro skal genåbnes.

  • Der er etableret fælles akutmodtagelse for somatiske og psykiatriske patienter i Randers. Vi ønsker, at ordningen evalueres efter 1-2 år for at undersøge, om det har betydet et løft i diagnosticering og behandling af de psykiatriske patienter, og om det har ført til iagttagelse af flere somatiske sygdomstegn og mindre dødelighed for psykiatriske patienter, hvilket er et af formålene med den fælles modtagelse.
  • Vi vil gerne lave nogle pilotprojekter, der gør det muligt for ’kendte patienter’ – altså borgere, der har været indlagt og behandlet for en eller flere samtidige (kroniske) sygdomme (flere gange) tidligere, og som derfor er kendte på en hospitalsafdeling – at komme direkte på en afdeling i stedet for at skulle gennem den Fælles Akutmodtagelse. Ordningen findes i et vist omfang på Regionshospitalet i Silkeborg, den kan evt. udvides til andre hospitaler også, både for at lette presset i de store akutmodtagelser men også af hensyn til patienten.
  • Vi ønsker, der på alle sygehuse arbejdes med ’åbne indlæggelser’, hvor kronikere, som ofte indlægges, får mulighed for at kontakte hospitalsafdelingen direkte telefonisk og via en samtale med en kendt læge eller sygeplejerske, får vurderet om en indlæggelse er nødvendig, eller om mindre indgribende foranstaltningen kan bringe patienten på ret køl igen.
  • Vi ser et perspektiv i, at der på hospitalerne oprettes udgående teams, som kan lave opfølgning på patienter, der er færdigbehandlet og sendt hjem.
  • Vi ønsker en mere systematiseret opsamling af erfaringer fra regionens sygehuse med måder at organisere sig på og nye måder at gribe tingene an på, så positive resultater et sted aktivt formidles videre til regionens andre sygehuse.

Sygehusene er underlagt stram styring, og de måles og sammenlignes konstant med sygehusene i resten af landet. I de fleste målinger placerer hospitalerne her i regionen sig pænt, flere gange i top, men det er ikke alt, der måles, der har værdi, og visse ting af værdi for patienter og personale måles ikke. Vi er meget tilfredse med, at vi her i regionen er gået bort fra at økonomistyre hospitalerne via den såkaldte DRG-takst, men nu beder personalet om at tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for patienten i stedet for, hvad der er bedst for hospitalets økonomi. Den gamle økonomistyring og de stadig flere ’pakkeforløb’, som hospitalerne stadig måles på opfyldelse af, har i nogen grad sat den sundhedsfaglige vurdering og prioritering ud af kraft. Denne vurdering ønsker vi skal være i fokus, så alle patienter eller patientgrupper sikres rettidig behandling uanset de er omfattet af et ’pakkeforløb’ eller ej.

Det specialiserede socialområde

Det miljø, som mennesker er tilpasset, er under hastig forandring. Jord vand og luft er forurenet, fødevarer er forarmede, livsstilen er stressende, rejseaktivitet gør risikoen for pandemier voldsom. Dertil kommer, at mulighederne for antibiotikabehandling er truet.
Enhedslisten vil derfor arbejde for, at forebyggelsesbegrebet bredes Ud, så det også indebærer tiltag, der sigter mod at forbedre miljøet. Hermed er eksempelvis produktionsforhold og trafik interesseområder for regionen.

Psykiatrien skal have et større fokus
Psykiske lidelser er ikke forbeholdt nogle få, men rammer ca. 25-30 % af befolkningen og op mod halvdelen af befolkningen kommer som patient eller pårørende på et givet tidspunkt i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. Psykiske lidelser er af sundhedsstyrelsen udpeget som en af de otte folkesygdomme.

Alligevel oplever vi stadig, at borgere med psykisk sygdom stigmatiseres både i forhold til arbejdsmarkedet, boligmarkedet og socialt.
Uligheden i sundhed er blevet større de seneste 20 år. Dette gælder i høj grad for mennesker med psykiske lidelser, som lever 15-20 år kortere end resten af befolkningen – samtidig med at mennesker med psykiske lidelser også oplever flere år med svær sygdom.

Behandlingen af psykisk sygdom er desuden meget kompleks, idet to personer med ens psykiatrisk diagnose ikke nødvendigvis skal behandles ens, der kan eksempelvis være stor forskel personernes sociale position og somatiske tilstand. Derfor er de indførte ’pakkeløsninger’ ikke et ubetinget gode i psykiatrien.

Overdødeligheden blandt psykisk syge skyldes bl.a., at fysiske sygdomme ikke opdages og dermed ikke behandles, og at livet i samfundet generelt er hårdt for psykisk sårbare mennesker. Den medicin psykisk syge behandles med bevirker også en væsentlig øget overdødelighed. Der er en berøringsangst overfor mennesker med psykiske lidelser, hvoraf mange samtidig oplever en social deroute, når sygdommen sætter ind. Selvmordsraten er desuden høj og stigende.

En særlig udfordring for psykiatrien er gruppen af socialt udsatte, ofte med et misbrug, som det er vanskeligt at tilbyde et relevant behandlingsforløb, og som det er vanskeligt at fastholde i en given behandling. Ydermere udskrives de ofte til en tilværelse, hvor eneste holdepunkt er andre i samme situation eller ensomhed.

Indsatsen hæmmes af forskellige sektorers manglende viden om hinandens kompetencer og tilbud, forskellige regelsæt og kulturer, manglende opgave og ansvarsfordeling, kassetænkning og frem for alt manglende inddragelse af borgeren og dennes netværk.

  • Vi skal derfor – på tværs af kommuner, region og praktiserende læger – sikre gensidig viden om hinandens faglige kompetencer og tilbud. Og frem for alt skal vi sikre inddragelse af patient/borger og dennes pårørende og andet netværk i behandlingsforløbet, så vi minimerer risikoen for, at patienten falder mellem to stole.
  • Som en del af den forebyggende indsats ønsker vi fokus på en tidlig opsporing af psykisk sygdom, herunder udvikling af metoder og redskaber hertil på linje med den indsats, der foregår indenfor det somatiske område.

Da psykiatriske patienter udgør en mangfoldighed, fordres der en mangfoldighed i tilbuds- og behandlingsindsatserne. Det handler ikke alene om traditionelle psykiatriske sengepladser men også om andre rammer for behandling, det vil vi arbejde for.

  • På de psykiatriske hospitalers afdelinger skal der være det antal senge, der er nødvendige for at alle, som har et behov for en indlæggelse, kan blive indlagt – og uden at man behøver at udskrive en knap færdigbehandlet patient. Sådan som det ofte sker i dag. Der er gennem de senere år nedlagt for mange stationære sengepladser.
  • Etablering af flere brugerstyrede senge, som har vist sig at reducere behovet for indlæggelser, og dermed afhjælpe presset på de stationære senge.
  • Psykiatriens hus i Silkeborg, hvor kommunen og Region Midtjylland sammen modtager den psykisk sårbare borger i et ambulant tilbud med overnatningsmulighed, er et stort skridt i den rigtige retning. Vi vil arbejde for at denne model udbredes til flere andre kommuner.
  • Etablering af flere udgående ambulante akutteams i samarbejde med kommunerne.

Der er en landspolitisk målsætning om at nedbringe tvang i psykiatrien. Udviklingen i , går det den forkerte vej i. Vi ser desuden en stor stigning i visse diagnoser, uden der kan peges på en årsag og en virksom behandling. Vi peger i den forbindelse på følgende tiltag:

  • Mere personale med forskellige faglige kompetencer og løbende relevant special- og efteruddannelse.
  • Der bør genetableres forskellige værksteder til kreative aktiviteter, indføres muligheder for motion og fysisk træning døgnet rundt. Daglige gåture skal være en ret. Der bør være mulighed for kulturelle oplevelser i form af eksempelvis film, koncerter, debat og bibliotek for indlagte og pårørende.
  • Mere forskning ud fra en human-, natur- og samfundsfaglig tilgang.

De faste bevillinger til psykiatrien er ikke fulgt med stigningen i antallet af patienter og halter langt bag efter bevillingerne til den somatiske behandling. Ekstra bevillinger gennem de senere år har i høj grad været med midlertidige satspuljemidler. Det gør det umuligt at skabe varige løsninger. Enhedslistes folketingsmedlemmer arbejder kontinuerligt på, at disse satspuljemidler afløses af varige bevillinger via finansloven.

Forebyggelse

(rummer hovedsageligt tilbud indenfor det socialpsykiatriske område, autismeområdet, området for unge selvskadende eller spiseforstyrrede)

 Kommunalreformen i 2007 flyttede ansvaret for det specialiserede socialområde fra at være delt mellem amter og kommuner til udelukkende at være et kommunalt ansvar. Enkelte stærkt specialiserede tilbud drives dog fortsat af regionen. Det er dog kommunerne, der beslutter, om de ønsker at gøre brug af et givet tilbud, eller om de hellere vil gøre brug af andre og måske billigere tilbud.

Kommunerne overtog driften af flere tidligere amtskommunale institutioner i 2007 og har i perioden siden nedlagt nogle og oprettet andre. Der ses dog en tydelig tendens til at specialiseringen er blevet mindre og at flere borgere med forskellige behov skal have deres behov for udvikling, behandling, pleje og omsorg dækket på samme institution, men med mindre specialviden. Kommunerne handler med pladserne indbyrdes, og selvom der er et takstsamarbejde i regionen, er der i høj grad tale om, at prisen er blevet af større betydning end kravene til kvaliteten.

  • Vi vil i samarbejde med Enhedslistens repræsentanter i de midtjyske kommuner og i Folketinget modarbejde denne ”markedsgørelse” af området.
  • De regionale specialiserede tilbud skal fastholdes og udvikles og finansieringsformen skal ændres, så kommunerne betaler en maksimumpris og region og stat betaler resten (grundtaksmodel).
  • Der skal være en særlig opmærksomhed om sikkerheden for personalet på de regionale institutioner, og der skal sikres løbende efteruddannelse af personalet i at håndtere og undgå konflikter.
Arbejdsmiljøet på regionens arbejdspladser

Enhedslistens regionsrådsmedlemmer har flere gange i regionsrådet udtrykt bekymring for arbejdsmiljøet på sygehusene, også de psykiatriske, som følge at de stadige effektiviseringskrav og sparekrav. Af samme årsag har vi heller ikke været med i forliget om spareplanen fra juni 2015 ’Spar 15-19’ eller de to seneste budgetforlig. Der har været både straks-påbud og påtaler fra arbejdstilsynet på visse afdelinger. Der er tale om problemer foranlediget af for lidt personale til at løse de mange opgaver men også med gentagne overbelægninger. Det er utilfredsstillende for personalet men også for patienterne. Et presset arbejdsmiljø forringer patientsikkerheden. For os er der ingen tvivl om, at de ansatte på hospitalerne yder det bedste, de kan, indenfor de rammer, de får stillet til rådighed. Det er rammerne og vilkårene, der er for dårlige. Vi vil gerne være med til at sikre bedre forhold, men må erkende, at problemerne ikke løses uden tilførsel af flere penge, så der kan ansættes flere, og dermed er vi tilbage ved Folketingets ansvar.

Vi kan konstatere, at det ikke er tilstrækkeligt, at Danske Regioner råber op, eller at de fem regionsrådsformænd i fællesskab udtaler, at kravet om de årlige 2% effektiviseringer bør fjernes. De ansatte må også råbe op. Det er der heldigvis også flere og flere der gør dels gennem de faglige organisationer men også individuelt eller i samarbejde med kolleger.

Desværre ser vi en udvikling, hvor flere ansatte oplever sig begrænset i derres ytringsfrihed og vælger at tie om kritisable forhold.

  • Vi vil i Enhedslisten bekæmpe ethvert forsøg på at begrænse de ansattes retmæssige ytringsfrihed – tvært imod mener vi, det er vigtigt, at såvel politikere som borgere får viden om forholdene på landets sygehuse.

Dårligt arbejdsmiljø koster ifølge LO og FTF 60 milliarder kr. årligt. Undersøgelser viser at sygefraværet er dobbelt så stort på det offentlige som på det private arbejdsmarked. 35.000 er dagligt sygemeldte grundet stress.

  • Vi ønsker mere forskning i arbejdsmiljøets betydning, og hvad der har indflydelse på skabelsen af et godt arbejdsmiljø.

Enhedslistens regionsrådsmedlemmer vil altid være en aktiv støtte for personalet, når de påtaler dårlige og uacceptable arbejdsforhold, og vi indgår til enhver tid i drøftelser med de ansatte, så vi kan få stadig større indsigt i forholdene og forhåbentlig bidrage til, at der kommer penge til at sikre løsninger.

Ud over de mere nærliggende løsninger på det pressede arbejdsmiljø, peger Enhedslisten også på en mere langsigtet løsning til gavn for både den enkelte medarbejder og samfundet som helhed: En nedsættelse af arbejdstiden.

Vi mener, at det er på tide, at man igen begynder at drøfte nedsat arbejdstid. Arbejdsmarkedsforskere peger på at 700-900.000 arbejdspladser forsvinder inden for de kommende 20 år og erstattes af robotteknologi, men med færre ansatte og færre omkostninger og dermed øget overskud. En produktion og vækst, der også skal komme lønmodtagerne til gavn. Derfor foreslår vi – i stedet for at fastholde en 37 timers arbejdsuge og afskedige de overflødiggjorte – at vi skal dele arbejdet. Gevinsten ved produktivitetsstigningerne omsættes til nedsat arbejdstid til den samme løn. Vi finder det realistisk, at arbejdstiden over en årrække kommer ned på 30 timer.

Grøn omstilling

 Vi har kun én jord at leve på, og den skulle gerne kunne være grundlag for en fantastisk biologisk mangfoldighed fremover, så vi mennesker kan have et rigt liv. Vores levemåde gennem de sidste generationer har betydet, at vi selv og de næste generationer allerede er blevet frarøvet ren luft, rent vand og rene fødevarer. Vi står samtidig på tærsklen til store, menneskeskabte klimaforandringer. Hvis det skal lykkes at vende den udvikling, er vi nødt til – på alle områder og på alle planer – at vælge de løsninger, der er bedst for vores miljø.

  • Enhedslisten arbejder derfor for, at den grønne omstilling ”kommer ind” i alle regionsrådets beslutninger både i forhold til drifts- og til anlægsopgaver.
  • Enhedslisten vil arbejde for at alle Regionens køkkener og kantiner omstiller til maximalt brug af lokalt producerede økologiske fødevarer i mad produktionen samt reducerer spild til et minimum.
  • Enhedslisten vil holde fokus på at alle nybyggerier bliver bygget efter de bedste bæredygtige standarder også selvom det indebærer, at anlægget hér og nu bliver dyrere.
  • Regionen skal prioritere lokale råvarer, varer og ydelser, hvor det er muligt.
Recirkulation

Region Midtjylland er en stor forbruger af energi. Hvor det er muligt, skal regionen opsætte solceller, vindmøller, solvarme eller andre former for anlæg, der kan producere bæredygtig energi. Forbruget af energi i regionens anlæg skal løbende vurderes med henblik på reduktion. Hvor det er muligt at genvinde varme, skal det tilstræbes.
Hvor det er muligt skal regionens tjenestebiler være elbiler.
Et andet meget væsentligt element i den grønne omstilling er udviklingen af recirkulation dvs. genanvendelse af materialer til produktion af nye materialer.

På Aarhus Universitetshospital (AUH) arbejdes der med projekt ’affaldsfrit hospital’. I første omgang drejer det sig om genanvendelse af 1,5 tons plasticaffald dagligt.

Regionen er desuden med i et stort partnerskab mellem en række kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner om tiltag til klimasikring. Der er bevilget 52 mio. fra EU til projektet. Som skal udvikles over de kommende år.

  • Enhedslisten vil arbejde for, at regionen udvikler og udvidersit miljøsamarbejde med kommunerne og i internationale organisationer med henblik på at udvikle den højest mulige grad af recirkulation.
  • Enhedslisten vil i Regionen og kommunerne sammen med vores Folketingsgruppe, arbejde for at lovgivningen fremmer den lokale grønne omstilling.
Kollektiv trafik

Den kollektive trafik er det område, hvor regionernes manglende råderum tydeligt ses. Overordnet ønsker Enhedslisten at prioritere den kollektive trafik langt højere bl.a. med nedsættelse af taksterne, bedre samdrift mellem busser og tog, og en fastholdelse af det takstsamarbejde, der hidtil har været mellem regionale og kommunale busser og tog, hvad enten det er Arriva eller DSB, der står for togdriften. Det er ikke problemstillinger, der kan løses i regionsrådet, det skal løses på landsplan.

Netop økonomien til den kollektive trafik er i flere år blevet strammet stadig mere til af de siddende regeringer, hvilket i Region Midtjylland har haft den konsekvens, at de blå busser (regionale og lokale ruter) flere år i træk er blevet reducerede. En udvikling, det er vanskeligt at forhindre, når vi har en regering, der hellere vil prioritere biler fremfor penge til tog og busser.

Det er imidlertid vigtigt for den regionale udvikling og borgernes mobilitet bl.a. i forbindelse med arbejde, at den kollektive trafik sikres. Aktuelt har der vist sig problemer med at få Bane Danmark til at etablere to spor på strækningen ved det nye hospital i Gødstrup. Her må Folketinget træde i karakter og træffe en beslutning, så de kommende mange hundrede arbejdspladser også kan varetages af ansatte, der pendler til og fra arbejde med offentlig transport.
Hvis førerløse biler indfrir deres potentiale, kan det betyde en hastig og fuldstændig restrukturering af trafikstrukturen. Region Midtjylland skal, når teknologien er parat til det, oprette forsøg med førerløse busser og biler for at undersøge potentialet i forhold til bl.a. brugervenlighed, driftsfrekvens, økonomi og ressourceforbrug.

Region Midtjylland er også involveret i etableringen af Aarhus Letbane. En kollektiv trafikløsning, som Enhedslisten hilser meget velkommen, og vi ser gerne at der sker en øget udbygning. Der har tidligere været en statslig bevilling til etape 2 fra Aarhus havn til Gellerup samt fra Lisbjergskolen til Hinnerup, men venstreregeringen trak denne bevilling tilbage.

  • Vi vil sammen med vores folketingsmedlemmer arbejde for, at bevillingen til etape 2 kommer igen.
  • Vi vil arbejde for, at letbanen også udvides til Hinnerup/ Hadsten, ligesom vi vil arbejde for dobbeltsporet elektrificeret jernbanepå strækningen Silkeborg – Låsby – Galten – Aarhus.

Vi støtter tankerne i ”Togfonden DK” om nye baneføringer omkring Aarhus, der vil åbne op for muligheden for flere lokaltog mellem Aarhus og byerne omkring.