Aarhus har den fineste regnbue, på toppen af Aros, hvorfra byen ses i en mangfoldighed af farver. Det er et glimrende billede på opgaven for byrådets Udvalg for ligestilling og mangfoldighed, hvis arbejde kan beskrives meget kort: Vores mod til rummelighed kommer på prøve.
Millioner til Enhedslistens mærkesager
Enhedslisten får nu en lang række af vores mærkesager gennemført, ved at have fået afsat millioner af kroner til dem i budgettet for Århus Kommune. Det er sket i årets budgetforhandlinger på rådhuset, og det er til gavn for rigtigt mange århusianere samt mere lighed og større fællesskab i byen.