Mener du at Enhedslisten har den bedste politik og vil du gerne hjælpe med at få udbredt vores budskaber til mange flere borgere? Så vær med i vores organizergruppe!
Hvorfor nedrivning og tvang?
I Folketinget stemte Enhedslisten imod loven om nedrivning af almene boliger og tvangsflytning. Det samme gjorde Radikale Venstre og Alternativet. Men hvorfor er det så, at politikere fra R og AL i Aarhus Byråd er med i den lokale aftale om de nedrivninger og tvangsflytninger, spørger Enhedslisten disse politikere i et åbent brev.
Ja til grøn mad – til gavn for klima og sundhed
Vi skal have mere grøn mad og mere økologisk mad til gavn for klimaet og sundheden. Det mener Enhedslisten i Aarhus Byråd, og det har vi gjort i adskillige år. Men det kræver, at byrådet afsætter penge til at føre det ordentligt ud i livet.
Blød magt fra borgmesteren om almene boliger
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard har anvendt ”blød magt” overfor byens almene boligselskaber, for at få lavet en aftale om genhusning af de 1000 familier, der skal tvangs-flyttes som følge af ”ghetto-aftalen”. Det er sket ved at inddrage fremtidige kvoter for almene boliger i aftalen.
Flygtninge har også ret til ferie – og de kan få det
Retten til at holde ferie, især sammen med sine børn, er afgørende vigtigt for de fleste danskere. Men denne ret gælder ikke for flygtninge, hvilket ikke er rimeligt. Enhedslisten stiller derfor forslag i Aarhus Byråd om to ugers ferie hver sommer for flygtninge.
Bierne skal summe af glæde i Aarhus
Biernes bestøvning af planterne er afgørende vigtig for naturen. Aarhus Kommune vil gerne være grøn, men vi mangler en plan for, hvordan vi sikrer biodiversiteten. Det skal vi have lavet, mener Enhedslisten, sådan at Aarhus kan blive en bi- og insekt-venlig kommune.
Syge aarhusianere skal ikke afkræves betaling
Syge mennesker skal ikke udsættes for brugerbetaling, når de behandles for deres sygdom. Men det sker, når patienter udskrives fra sygehusene til Aarhus Kommunes akutpladser. Det er simpelthen ikke i orden. Enhedslisten støtter fuldt ud et forslag om at afskaffe betalingen.
Giv de hjemløse husly på rådhuset i vinterkulden
Aarhus Kommune bør hjælpe de hjemløse med et sted at sove i vinterkulden. Sådan gør man i Paris, hvor borgmesteren har åbnet rådhuset for de hjemløse. Det kan vi lære af i Aarhus, hvor der er et stigende antal hjemløse, så det stiller Enhedslisten forslag om i byrådet.
Mafia-indsats skal forhindre trusler og afpresning
Byrådet i Aarhus har bakket op om forslaget fra Enhedslisten om skærpet indsats mod, at mafia-relaterede virksomheder udfører arbejde og tjenester for Aarhus Kommune. Det er glimrende. Men der er behov for konkret opfølgning, så de ansatte ikke udsættes for trusler og afpresning.
Midtbyen er mere voldelig end Gellerup
Gellerup ligger lavere end Aarhus som helhed, når det drejer sig om kriminalitet med overtrædelse af straffeloven. I følge politiet er der mere umotiveret vold i Aarhus midtby end der er i Gellerup. Dette bør få konsekvenser for debatten, og for de politiske beslutninger, om de boligområder der beskrives som ”ghettoer”.