Aarhus har et universitet i verdensklasse og masser af kreative iværksættere. Byen er i en rivende udvikling og fyldt med folk, der har indsigt i brugen af nye teknologier, fra serviceydelser til at gøre kommunens it-systemer smartere. Men vi skal i førertrøjen, derfor skal Aarhus have et teknologiudvalg.
Usmageligt fedtspilleri om ”Hængslet”
Endnu en gang har Teknisk Udvalg ikke truffet en beslutning om udbud af ”Hængslet” på Aarhus Ø, selvom der var lagt op til det på mandagens udvalgsmøde. Det er meget kritisabelt. Enhedslisten opfordrer nu kraftigt partierne til at melde klart ud, hvad de mener om sagen.
Mere åbenhed – efter Teknik- og Miljø skandalen
Åbenhed om habilitet og private økonomiske interesser er afgørende for tilliden til byrådets politikere. Skandalen i Teknik- og Miljø har åbenbaret, at der er brug for at stramme op omkring dette og indføre et kodeks for, hvordan byrådsmedlemmer håndterer bestemte sager. Det stiller Enhedslisten forslag om i byrådet.
Nej til gigant-udvidelse af Tangkrogen
Aarhusianerne elsker Tangkrogen. Det gør vi også i Enhedslisten, og vi siger nej til en gigant-udvidelse af området. Vi vil gerne være med til at forny og forbedre Tangkrogen, og her tager vi udgangspunkt i de planer, som den aktive borgergruppe har fremlagt.
Skolemad til alle Aarhus’ skolebørn – gerne gratis
Mange aarhusianske familier har nu så få penge, at det går ud over børnene. Det skyldes integrationsydelsen og andre fattigdomsydelser. Enhedslisten vil tilgodese børnene og stiller fire konkrete forslag. Et af dem er morgenmad og frokost til alle skolebørn – gerne gratis.
Langenæs skal ha’ et grønt åndehul – et torv
Aarhus skal have nogle flere grønne åndehuller. Det har vi brug for, når byen vokser og fortættes. Der er for meget grå asfalt, og alt for mange af byens pladser er indrettet til biler og parkering, og ikke til mennesker og trivsel. Et af stederne er Langenæs.
Latinerkvarteret har brug for fredeliggørelse og et medborgerhus
Aarhus midtby fortættes og fortravles. Derfor skal byudviklingen i midtbyen gentænkes, så den lever op til de behov, mennesker har for udfoldelse og fællesskaber. For at komme dette i møde foreslår Enhedslisten et medborgerhus i Graven, i kommunens hus med tandlægeklinik.
Lærerne skal have undskyldning og penge tilbage
Aarhus Kommune skylder de lærere, der blev lockoutet i 2013, en undskyldning og en økonomisk kompensation. Enhedslisten foreslår, at Aarhus Byråd giver lærerne denne undskyldning, samt at kommunen giver dem de penge tilbage, de mistede ved at være lockoutet fra deres arbejde.
Eventyrlige valgplakater – som H.C. Andersen
Enhedslistens valgplakater har noget eventyrligt over sig, de minder mig om H.C. Andersen,” sagde Peder Stougaard, stifter af Dansk Plakatmuseum, om Thomas Kruses valgplakater, da de blev præsenteret på Gyngen torsdag d. 26.10. Han glædede sig til at se dem hænge i lygtepælene i Aarhus i valgkampen.
Liv eller død – cyklister skal sikres
Liv eller død kan på tragisk vis være et dagligt spørgsmål for cyklister i Aarhus midtby. Flere gader og vejkryds er alt for farlige, som Enhedslisten Aarhus Midtby ofte har sagt. Cyklister skal kunne køre i sikkerhed. Børn skal trygt kunne cykle i skole. Farlige gader og vejkryds skal sikres.