Flere P-vagter til sikring af parkerings-politikken

Enhedslisten er tilhænger af den nye parkerings-politik i Aarhus, der er på vej til at blive vedtaget. Men der er brug for, at der bliver ansat 12 ekstra P-vagter, til at sikre, at parkerings-reglerne overholdes, især i aftentimerne. Det stiller Enhedslisten forslag om i byrådet.

Pressemeddelelse, 13.3.2018, Keld Hvalsø, medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten,  formand for Teknisk Udvalg

”Der er ikke kapacitet til at kontrollere parkering om aftenen i Aarhus. En del parkerende har det som en kalkuleret risiko at parkere i områder med manglende kontrol. Derfor er der behov for at ansætte 12 ekstra P-vagter,” siger Keld Hvalsø, formand for Teknisk Udvalg.

Parkerings-politikken har været behandlet i Teknisk Udvalg. Enhedslisten er glad for, at der er flertal for den, bestående af EL, S, SF og Alt, mens de borgerlige partier er imod den. Politikken indeholder bl.a. udvidet beboerparkering og øget betaling for at parkere i midtbyen.

”Vi ønsker, når parkeringspolitikken bliver vedtaget, at der faktisk også er parkeringspladser til rådighed for beboerne i midtbyen, og som minimum at der betales for den nødvendige parkering for de bilister, der kommer fra opland og andre kommuner,” siger Keld Hvalsø.

Forslaget om flere P-vagter er på det kommende byrådsmøde