Latinerkvarteret har brug for et beboerhus

Byen er for mennesker, også midtbyen, hvor vi mangler et beboerhus i Latinerkvarteret. Det bør indrettes i den gamle tandlægeklinik i Graven.

Pressemeddelelse, 4.10.2017, Enhedslisten Aarhus Midtby

Beboerhuset kan give plads til beboernes fællesskaber, øvelokaler til unge, plads til børnene inde og ude, og indrettes med de aktiviteter, beboerne i øvrigt ønsker.
Graven kan så indrettes til en ”folkets gade” med et rigt café-liv, indkøbsliv og folkeliv.
For at sætte fokus på behovet for et beboerhus holdes:

Folkelig samling i Graven – lørdag d. 7. oktober kl.12.30

Der vil være god og folkelig stemning med sang, kaffe, saftevand og økologiske kager.
Pressen er velkommen

Enhedslisten foreslår:
– Beboerhus i den gamle tandlægeklinik i Graven
– Bilerne (undtagen varetransport og handicapkørsel) ud af Graven, Badstuegade, Pustervig, Volden og  Rosenkrantzgade, her er alligevel stopforbud/ parkeringsforbud bortset fra tandlægeklinikken i Graven.
– Plads til fællesskaber, grønne områder og beboernes liv.

Enhedslisten stiller forslag i Aarhus Byråd om indretning af beboerhus i Graven