Tilbyd morgenpasning i SFOen

Med beslutningen om at flytte fjerdeklasseseleverne i klub i stedet for i SFO, røg morgenpasningen af fjerdeklasserne også.

Det er en konsekvens, jeg ikke tror forligspartierne nåede at tænke særlig meget over, da de traf beslutningen, men ikke desto mindre en konsekvens som betyder rigtig meget for de elever, der har behov for morgenpasningen; og ikke mindst disses forældre.

Det problem skal der findes en løsning på.

Debatindlæg til JP-Aarhus, 3.7.2017, Maria Sloth, byrådsmedlem i Aarhus for Enhedslisten

Det vil være en stor udgift, hvis man skulle til at holde klubberne åbne i morgentimerne også. Tilbyd i stedet de fjerdeklasseselever der har behov, at de kan fortsætte med morgenpasning i SFOen, selvom de officielt er klubbørn.

Det vil sikre en pasningsmulighed så forældrene fortsat kan komme på arbejde og det vil måske endda lette overgangen fra SFO til klub. Endda til en brøkdel af prisen, så hverken kommunekasse eller forældrenes lommer behøves at tømmes.

Emneord: